mandag den 20. oktober 2008

Jamen, hvordan kan de stadig ikke forstå det?

Man kan sidde og blive hel harm sådan en mandag eftermiddag. Ud af ingenting, kan man pludselig føle væmmelsen over mennesket og hvor grisk og blindt det kan være.
Jeg faldt over en artikel på TV2's side (Se Link), hvor en mand bliver sagsøgt for 160.000 kr. for at have delt ca. 13,000 numre online vha. P2P. Efter så lang tid med denne fildelingsdebat, er det mig fuldstændig ufatteligt, hvorledes pladeselskaber og anti-piratgruppe, endnu ikke har forstået hvad det her går ud på. Man snakker om rettigheder der bliver krænket, penge der ikke bliver betalt og om at der bliver stjålet fra musikernes lommer. Jeg vil vove at påstå, at disse mennesker der gør sig til poltivogtere over vores allesammens internet, gør sig skyldig i en forbrydelse der er meget værre. Frihedsberøvelse. Gid jeg ikke sad og skrev eksamen, så jeg havde tid til en yderligere uddybning af denne, trættende debat, som desværre får sympati og støtte fra vores eget system. Tænk nu airplay, tænk promovering, tænk eksponering, tænk nyt.

Kald mig endelig ensidet, men det er simpelthen et eksempel på EKSTREM dårlig markedsføring vi ser endnu et eksempel på. Øv, hvor bliver man harm.


Link til TV2's historie
Link til Politikens dækning af samme historie

Ingen kommentarer: