Interessant debut fra 3 mandsorkesteret, nej og måskerne.No And The Maybes er et navn der er dukket op ret ofte på det sidste. De spillede på dette års spot festival og har på flere danske, og ikke mindst udenlandske, magasiner fået stor opmærksomhed, og er blevet spået som de næste ’store’. Derfor har forventningerne da også været store til dette ventede debut album.
Når et band bliver eksponeret på denne måde, er det altid næsten 50/50 om det går den ene eller den anden vej. Og er det mon så gået den ene eller den anden vej i forhold til denne anmelders mening. Tja, man vil nok, som de fleste, fristes til at lægge pladen et sted i midten. Så kan man komme med de klassiske kommentarer om at man synes der er potentiale, og at man glæder sig til at høre næste udspil, med håbet om at bandet vokser i stil og i modenhed. Pladen, har jeg, da også placeret et sikkert sted i midten. Det er svært at undgå de ovenstående klichéer, men man vil dog understrege at denne plade, i det omfang det kan bruges til noget, karaktermæssigt, får et stort 4 tal.
Bandet besidder nemlig evnen til at skabe en naiv, enkel kvalitativ melodi, samtidig med at det undgår at blive ensformigt og kedeligt. Dette er en kunst der ikke er nem at gøre efter. Godt nok bliver bandet, fra pladeselskabets side, slået op som et band der søger at finde deres egen lyd, og generelt er trætte af genrekopier osv., og de finder den da også, men der er inspiration at spore. Hvis man skulle placere bandets plade på genrehylden, ville den nok skulle placeres et sted mellem Pet Sounds og The White Album, men med et twist af synth, håndklap, bjælder og klokkespil/xylofon. Ja, fantasi skal der til.
Det forhindre dog bestemt ikke albummet i at have nogle perler. Førstesinglen, ”Petra Petrified”, bør fremhæves. Omkvædet er en sand ørehænger, og de små finurlige elementer der bygger de forskellige elementer af sangen op fungerer rigtig godt i det samlede billede. Derudover er både ”Hummingbird Bed”, ”Mouth”, ”Can I Sleep With Your Friends?” og ”I Know A Girl” alle numre der skinner igennem som nogle af albummets stærkeste. Især sidstnævnte sang, har et yderst originalt omkvæd, og er et af de absolutte højdepunkter. Korarrangementet er i top, og guitarfigurerne falder rigtig godt i hak med beat og alle de små ’sjove’ lyde der dukker op.
Bandet holder et generelt højt bundniveau og særligt alle de små gimmicks der dukker op i deres sange, med en bred bue af instrumenter, fungerer rigtig godt. Sammen med de flerstemmige og virkelig gennemarbejdede korarrangementer og deres gode melodier, er disse elementer bandets klare force. Så, selvom inspirationskilderne er indlysende, formår bandet at forblive sig selv, og det må man sige er en kvalitet i sig selv. Spændende debut.
Links:
http://myspace.com/noandthemaybes
Ingen kommentarer:
Send en kommentar