Fantastik optræden af Justin Vernon og Co.
Det er virkelig svært at skulle anmelde en koncert, som man på forhånd har spået til et af årets absolutte musikalske højdepunkter. I hvert fald hvis man skal gøre det med en hvis form for objektivisme. Men efter koncerten var det såmænd ikke svært at bibeholde sin objektivisme, for det var ganske enkelt en pragtkoncert, veludført, velspillet og veltilrettelagt. Det var indiskutabelt et absolut musikalsk højdepunkt, og det var (heldigvis) også en stor publikumsskare der havde fundet vej til Voxhall denne aften.
Bon Iver udgave tidligere på året sin debut plade, ”For Emma, Forever Ago”, og med gode anmeldelser og en generel god reception af dette album, synes forventninger også at være store til ”den gode vinter” (Bon Hiver, fransk). Det store spørgsmål synes især at være, hvorvidt den samme hytte stemning, som Vernon opnåede gennem en lag-på-lag teknik på pladen, ville kunne genskabes live. Det skulle det altså vise sig, at det kunne, plus lidt til.
Som hjælpemiddel til dette, havde Vernon sammensat et band. Bandet bestod af to rytmefolk/bas/altmuligmænd der stod for det rytmiske modspil til Vernons melodier, samt en guitarist i front sammen med Vernon. Dette band, var mere eller mindre koncertens lag-på-lag element, grundstenen. Hver enkelt musiker supplerede med kor, hvilket virkelig var med til at gengive pladens stemning. De to trommeslagere lavede nogle fremragende effekter, ved at spille synkront i et nummer, og spiller med en lille forsinkelse af hinanden i andre numre. Og selvom en rytme jo helst skal være fast, så fangede de virkelig stemningen på albummet, bl.a. via disse elementer. Derudover var bandet, som helhed, god til at underbygge de stigende dynamisk højdepunkter der forekom undervejs.
Sangmæssigt, blev man taget igennem det meste af ”For Emma, Forever Ago”. Bandet lagde ud med en tour-de-force af de første fem sange på albummet, i den rækkefølge. Derefter spillede de en veludført cover af ”Talk Talk” klassikeren ”I Believe In You”, samt det nye nummer ”Bloodbank”. Og til slut, den modsætningsfyldte ”Creature Fear”. Hvorefter ekstranumrene, ”For Emma” og soloopførelsen af ”re:stacks” sluttede det hele af.
”Flume” hvor Vernon’s stemme skærer en lige ind til benet og rejser de små hår. ”Lump Sum”, hvor kor arrangementet var i aldeles særklasse. ”Skinny Love” hvor de dynamiske opbygninger holdte en stangen. ”The Wolves (Act I & II)”, som endte i et rent fællessangs- og støj nummer, måske et af de absolutte højdepunkter. Den enkle ”Blindsided”, hvor en guitarsolo også fik sneget sig ind, og hvor bassen og trommerne lagde den perfekte bund til Vernons stemme. Man kan diskuterer hvor vidt, det var nødvendigt for ”Bon Iver” at spille et cover nummer, men det virkede faktisk som et godt pusterum for publikum, for at det ikke blev en slavisk gennemgang af pladen. Et interessant nyt nummer, ”Bloodbank”, knap så falsetbaseret og en smule anderledes end det rum der agerer på pladen, spændende. ”Creature Fear” hvor koret igen var i verdensklasse og hvor der var en stigende intens stemning, som bestemt sluttede på højdepunktet. ”For Emma” der fremstår meget mere intens i sin live udførelse, og ”re:stacks” det mest intime, smukke, skrøbelige nummer, som igen løftede niveauet til noget ganske unikt.
Kombinationen af en fremragende lyd, yderst kompetente musikere , Vernons unikke falset-vokal og nogle fantastiske numre - gjorde stemningen på Voxhall til en lille hytte i Wisconsin, og man ville egentlig hellere blive inde i selskab med Bon Iver, end at bevæge sig ud i den kolde Wisconsin sne bagefter. Men gode ting varer ikke evigt, så vi må tålmodigt se til hvad der nu skal ske for Bon Iver, i hvert fald, er man allerede misundelig på dem der skal se ham til den kommende koncert i København.
Set-liste:
Flume
Lump Sum
Skinny Love
The Wolves (Act I & II)
Blindsided
I Believe In You (Talk Talk Cover)
Bloodbank (Nyt nummer)
Creature Fear
X-tra
For Emma
re: stacks (Solo)
Links:
http://myspace.com/boniver
Bon Iver udgave tidligere på året sin debut plade, ”For Emma, Forever Ago”, og med gode anmeldelser og en generel god reception af dette album, synes forventninger også at være store til ”den gode vinter” (Bon Hiver, fransk). Det store spørgsmål synes især at være, hvorvidt den samme hytte stemning, som Vernon opnåede gennem en lag-på-lag teknik på pladen, ville kunne genskabes live. Det skulle det altså vise sig, at det kunne, plus lidt til.
Som hjælpemiddel til dette, havde Vernon sammensat et band. Bandet bestod af to rytmefolk/bas/altmuligmænd der stod for det rytmiske modspil til Vernons melodier, samt en guitarist i front sammen med Vernon. Dette band, var mere eller mindre koncertens lag-på-lag element, grundstenen. Hver enkelt musiker supplerede med kor, hvilket virkelig var med til at gengive pladens stemning. De to trommeslagere lavede nogle fremragende effekter, ved at spille synkront i et nummer, og spiller med en lille forsinkelse af hinanden i andre numre. Og selvom en rytme jo helst skal være fast, så fangede de virkelig stemningen på albummet, bl.a. via disse elementer. Derudover var bandet, som helhed, god til at underbygge de stigende dynamisk højdepunkter der forekom undervejs.
Sangmæssigt, blev man taget igennem det meste af ”For Emma, Forever Ago”. Bandet lagde ud med en tour-de-force af de første fem sange på albummet, i den rækkefølge. Derefter spillede de en veludført cover af ”Talk Talk” klassikeren ”I Believe In You”, samt det nye nummer ”Bloodbank”. Og til slut, den modsætningsfyldte ”Creature Fear”. Hvorefter ekstranumrene, ”For Emma” og soloopførelsen af ”re:stacks” sluttede det hele af.
”Flume” hvor Vernon’s stemme skærer en lige ind til benet og rejser de små hår. ”Lump Sum”, hvor kor arrangementet var i aldeles særklasse. ”Skinny Love” hvor de dynamiske opbygninger holdte en stangen. ”The Wolves (Act I & II)”, som endte i et rent fællessangs- og støj nummer, måske et af de absolutte højdepunkter. Den enkle ”Blindsided”, hvor en guitarsolo også fik sneget sig ind, og hvor bassen og trommerne lagde den perfekte bund til Vernons stemme. Man kan diskuterer hvor vidt, det var nødvendigt for ”Bon Iver” at spille et cover nummer, men det virkede faktisk som et godt pusterum for publikum, for at det ikke blev en slavisk gennemgang af pladen. Et interessant nyt nummer, ”Bloodbank”, knap så falsetbaseret og en smule anderledes end det rum der agerer på pladen, spændende. ”Creature Fear” hvor koret igen var i verdensklasse og hvor der var en stigende intens stemning, som bestemt sluttede på højdepunktet. ”For Emma” der fremstår meget mere intens i sin live udførelse, og ”re:stacks” det mest intime, smukke, skrøbelige nummer, som igen løftede niveauet til noget ganske unikt.
Kombinationen af en fremragende lyd, yderst kompetente musikere , Vernons unikke falset-vokal og nogle fantastiske numre - gjorde stemningen på Voxhall til en lille hytte i Wisconsin, og man ville egentlig hellere blive inde i selskab med Bon Iver, end at bevæge sig ud i den kolde Wisconsin sne bagefter. Men gode ting varer ikke evigt, så vi må tålmodigt se til hvad der nu skal ske for Bon Iver, i hvert fald, er man allerede misundelig på dem der skal se ham til den kommende koncert i København.
Set-liste:
Flume
Lump Sum
Skinny Love
The Wolves (Act I & II)
Blindsided
I Believe In You (Talk Talk Cover)
Bloodbank (Nyt nummer)
Creature Fear
X-tra
For Emma
re: stacks (Solo)
Links:
http://myspace.com/boniver
