Lydmanden havde for alvor trykket på sin ’fuck button’ søndag aften på Voxhall. Aldrig før har jeg oplevet den fysiske forstand af ’the-wall-of-sound”. Mine næseben vibrerede når jeg trak vejret og jeg kunne mærke, at de små hår på mine arme bevægede sig, i takt med en fast four-to-the-floor fornemmelse.
Først var jeg skeptisk, men så indså jeg lidt efter, at det egentlig er sådan den musik skal være. Fuck Buttons, som er det band der er på tale, skal være højt og kroppen skal kunne tage den bas-blæs. Det hører simpelthen med til oplevelsen af Fuck Buttons.
Ligeså snart man indser det, åbner der sig et helt nyt musikalsk univers. Det univers Fuck Buttons centrerer sig om, er en post-rocket udgave af en digital støjrock, og det gør de med digitale samples, legetøjsmikrofoner, tromme og keyboards.
De to gutter står ved det samme elektroniske alter, hvor de bruger tribal-rytmer, primal-skrig, en fast pulserende dyb bas, plus en helt fantastisk indlevelse i den musik de kanaliserer ud via jack-kabler, synth og sample-triggere.
Bandet spillede både numre fra den nye plade Tarot Sport, men også fra deres helt fantastiske plade Street Horrrsing fra 2008. Pladerne har delt vandende, ligesom deres koncert på Roskilde Festivalen i år delte vandende - men det er ret svært at forstår.
For på Voxhall var højdepunkterne mange og især: Bright Tomorrow og singlen fra det nye album Surf Solar, stod som de stærkeste denne søndag aften. Når primal-skrigene skærer sig ind i marven på dig, når trommerne giver dine indvolde en rystetur eller når øregangene næsten er ved at give på, er Fuck Buttons stærkest.
Lys- og lydmæssigt gik det hele op i en højere enhed, lyset supplerede musikken så godt, at stemningen kom ligeså meget til udtryk via strob og flashing lights. Selvom detaljen af og til forsvandt i lydbilledet, på grund af det meget høje bas-niveau, så fornemmede man virkelig bandets udtryk.
De store lydflader stod generelt godt til Voxhalls store rum, og Benjamin John Power og Andrew Hung beviste med deres utrolig intense indlevelsesevne, at deres digitale støj æstetik har en berettigelse.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar