Jeg hørte engang en sige at indie var det nye sort. Dette kan nogen grad sættes til diskussion, men denne debut plade af det New York’ske band Vampire Weekend, kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved.
Bandet slog sine rødder på Colombia University i 2006, hvor de startede med små jobs til fester og lignende. Herfra har de arbejdet sig op, ved at udgive deres The Mansard Roof EP, der skabte en stor hype om bandet i 2007, og er altså nu aktuelle med deres selvbetitlede debut plade ved XL Records.
Stilen bliver af dem selv kaldet ”Upper West Side Soweto”, men kan nærmere beskrives som en art indie-pop med inspiration af afro-pop. Sangene er nemlig meget bygget op af særegne rytmer og melodi figurer. Dette mikset sammen med forsanger Ezra Koenig’s bløde stemme, giver en behagelig lyd. Heller ikke i produktionen rører producer Rostam Batmanglij meget ved instrumenternes lyd, og alt har i høj grad fået lov til at komme ud nogenlunde uberørt. Første sang på skiven er ”Mansard Roof”, der også er orkesterets første single udspil. Der er bygget op omkring finurlige rytmer, og en instrumentalt omkvæd der egner sig som et fantastisk gimmick, og fænger med det samme. Også ”Bryn” skal nævnes, hvor melodierne og guitar figuren ikke kan andet end at få træbenet til at vippe. Gennemgående er det et utrolig dansabelt album der burde kunne få smilet frem på enhver, og få en fast plads hos alskens indie DJ’s.
Temaerne omhandler de klassiske universitetsproblemer, kærlig, piger og fester. Og dette gør de sidste tre numre på albummet også, I Stand Corrected, Walcott, The Kids Don’t Stand A Chance er alle pust på en indie scene der trængte til et friskt af slagsen. For selv efter 4., 5. Og 10. Gennemlytning holder disse numre.
Det er vedvarende og absolut noget der bør anskaffes hvis ikke man har gjort det. Disse blodsugende universitets vampyrer har formået at skabe et album, der i hvert fald får indie-afro-pop til at fremstå som det nye rødt.
Og hvis det er tilfældet må rødt være det nye sort. Fremragende.
Bandet slog sine rødder på Colombia University i 2006, hvor de startede med små jobs til fester og lignende. Herfra har de arbejdet sig op, ved at udgive deres The Mansard Roof EP, der skabte en stor hype om bandet i 2007, og er altså nu aktuelle med deres selvbetitlede debut plade ved XL Records.
Stilen bliver af dem selv kaldet ”Upper West Side Soweto”, men kan nærmere beskrives som en art indie-pop med inspiration af afro-pop. Sangene er nemlig meget bygget op af særegne rytmer og melodi figurer. Dette mikset sammen med forsanger Ezra Koenig’s bløde stemme, giver en behagelig lyd. Heller ikke i produktionen rører producer Rostam Batmanglij meget ved instrumenternes lyd, og alt har i høj grad fået lov til at komme ud nogenlunde uberørt. Første sang på skiven er ”Mansard Roof”, der også er orkesterets første single udspil. Der er bygget op omkring finurlige rytmer, og en instrumentalt omkvæd der egner sig som et fantastisk gimmick, og fænger med det samme. Også ”Bryn” skal nævnes, hvor melodierne og guitar figuren ikke kan andet end at få træbenet til at vippe. Gennemgående er det et utrolig dansabelt album der burde kunne få smilet frem på enhver, og få en fast plads hos alskens indie DJ’s.
Temaerne omhandler de klassiske universitetsproblemer, kærlig, piger og fester. Og dette gør de sidste tre numre på albummet også, I Stand Corrected, Walcott, The Kids Don’t Stand A Chance er alle pust på en indie scene der trængte til et friskt af slagsen. For selv efter 4., 5. Og 10. Gennemlytning holder disse numre.
Det er vedvarende og absolut noget der bør anskaffes hvis ikke man har gjort det. Disse blodsugende universitets vampyrer har formået at skabe et album, der i hvert fald får indie-afro-pop til at fremstå som det nye rødt.
Og hvis det er tilfældet må rødt være det nye sort. Fremragende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar