Jeg forvildede mig til 4 koncerter i går, til Præ-Spot.
Jeg startede ud med at se "Marybell Katastrophy" (Tidligere Tiger Tunes medlem), efterfulgt af "The National Bank" (Thomas Dybdahl's nye band) på musikhuset. Det viste sig at være en god idé. Marybell K. havde stablet noget af et sceneshow på banen. Hende i front med band og 8-10 personers kvindekor. Desuden var der udsmykket med digital art på storskærm og rødglødende ulve på scenen. Desuden var salen fuldstændig mørklagt, og der var virkelig mange ting der var med til at skabe en meget mystisk og dunkel stemning i salen. På den gode måde naturligvis. De to første numre var utrolig intense og intensiteten faldt på ingen måde da aftenens sjæler skulle fange det nysgerrige publikum. Virkelig en fed koncert, jeg kendte ikke navnet, det gør jeg nu. SPOT er for fedt.
The National Bank er nogle personlige favoritter og de levede også helt op til forventningerne. Spillede rigtig mange numre fra deres CD, og altså også nogle, i mine øjne, "nye" numre. De er et utrolig velspillende band der virkelig også fangede folks opmærksomhed. Især "I hear The Sparrow Sing", uha den sang er god :) Men ellers toppede koncerten helt klart når bandet foldede sig fuldt ud, under meldiøse stykker, trods Thomas Dybdahls' utrolig lækre stemme i under resten af koncerten. Virkelig en god koncert. Jeg glæder mig til at høre dem igen.
Så gik turen på studenterhuset.
Taxi Taxi! og The Floor Is Made Of Lava
Taxi Taxi! var virkelig virkelig behageligt musik. Jeg kendte det kun lidt gennem et par overfladiske lyt på deres MySpace bruger. Det skal da også siges at der var virkelig mange mennesker der måske ikke lige havde regnet med at de rent faktisk skulle ned og HØRE noget god musik. Men trods dette var de virkelig virkelig gode til, med deres nuttethed, at fange de få i front, med deres meget inderlige udstråling. Deres stemmer klinger virkelig godt sammen, og trods dårlig lyd, udtrykker de virkelig skrøbelighed på et højt plan. Med Klokkespil, akustisk guitar, ukuele og harmonika... Uha det er et dejligt band!
The Floor Is Made Of Lava, var forventninger personligt, høje til.
Jeg synes bandet bærer en bemærkelsesværdig energi, og især forsangeren serverer virkelig tingene til publikum. Bandet mangler måske en smule flere "hit"'s der fanger. Dog må man erkende at deres absolutte hit "I Told Her I'm From Compton". Uha dem vil jeg gerne have nogle flere af, for det nummer rykker virkelig! Glæder mig alligevel til der kommer en cd fra disse gutter. Fed energi.
fredag den 1. juni 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar