Middelmådigt minialbum fra musikkollektivet Lampshades tredje udspil.Rebekka Maria Andersson, den kvindelige del af Lampshades vokal, har i en rum tid, beskæftiget sig med hendes solo projekt AsInRebekkaMaria. Derfor er det rart, at se Lampshade lave materiale sammen igen, da de er et ganske spændende og interessant band. De har lavet nogle fine albums før, især nogle af de allerførste ting, blandt andet samlingen ’3P’ samt deres reelle solo album ’Because Trees Can Fly’, har for denne anmelder stået som centrale punkter.
På ’Stop Pause Play’ er det er et velspillende band, og rent musikalsk fungerer Lampshade godt sammen. Forcerne er især den meget unikke kvindelige vokal og en dejligt afvekslende mandlig vokal. Et element der fungerer aldeles godt. Derudover er det gode gennemarbejdede arrangementer og grundige instrumentale elementer, der sammen med producer Nikolaj Nørlund er med til at gøre pladen bedre.
Men. ’Stop Pause Play’ virker som om vi for en stund, er blevet draget med ind i arbejdsprocessen mod et længere reelt album. Især fordi der er visse kvalitative udsving i musikken, og derfor virker det som om bandet skal have prøvet nogle sange af. Der er tre lyspunkter, og det er sådan set også det er der giver de tre stjerner i denne anmeldelse. Det er ’Silkesår’ hvor Rebkka Marias vokal, bliver flettet sammen med færøske Teiturs fine vokal – begge på dansk. ’Architecture Wounds’ hvor arrangementsarbejdet er i top, og hvor en vekslen mellem den mandlig/kvindelig vokal virker utrolig godt, samt ’Den Støjende Tid’, som er en fortolkning af et Michael Strunge digt, der med en ’ond’ guitar giver nummeret en interessant kant, igen som et fremragende supplement til Rebekka Marias vokal.
Desværre mangler de sidste tre numre lidt mere af den kant, de bruger i det sidst omtalte nummer. De dunkle og afvekslende elementer, som de viser at de kan lave, og det på en spændende måde, giver næring til en optimisme mod deres forhåbentlig kommende fuldlængde album. Her vil vi forhåbentlig se Lampshade, som et band der har sorteret det mest overflødige væk, og tilmed givet numrene kant, og turde skille sig ud, for det er der de skinner igennem.
På ’Stop Pause Play’ er det er et velspillende band, og rent musikalsk fungerer Lampshade godt sammen. Forcerne er især den meget unikke kvindelige vokal og en dejligt afvekslende mandlig vokal. Et element der fungerer aldeles godt. Derudover er det gode gennemarbejdede arrangementer og grundige instrumentale elementer, der sammen med producer Nikolaj Nørlund er med til at gøre pladen bedre.
Men. ’Stop Pause Play’ virker som om vi for en stund, er blevet draget med ind i arbejdsprocessen mod et længere reelt album. Især fordi der er visse kvalitative udsving i musikken, og derfor virker det som om bandet skal have prøvet nogle sange af. Der er tre lyspunkter, og det er sådan set også det er der giver de tre stjerner i denne anmeldelse. Det er ’Silkesår’ hvor Rebkka Marias vokal, bliver flettet sammen med færøske Teiturs fine vokal – begge på dansk. ’Architecture Wounds’ hvor arrangementsarbejdet er i top, og hvor en vekslen mellem den mandlig/kvindelig vokal virker utrolig godt, samt ’Den Støjende Tid’, som er en fortolkning af et Michael Strunge digt, der med en ’ond’ guitar giver nummeret en interessant kant, igen som et fremragende supplement til Rebekka Marias vokal.
Desværre mangler de sidste tre numre lidt mere af den kant, de bruger i det sidst omtalte nummer. De dunkle og afvekslende elementer, som de viser at de kan lave, og det på en spændende måde, giver næring til en optimisme mod deres forhåbentlig kommende fuldlængde album. Her vil vi forhåbentlig se Lampshade, som et band der har sorteret det mest overflødige væk, og tilmed givet numrene kant, og turde skille sig ud, for det er der de skinner igennem.
Fakta:
Udkom d. 26. januar 2009 på A:Larm Records
Trackliste på ’Stop Pause Play’ (Minialbum):
The Rest
123 - Lalala - Take It Back
Silkesår (Featuring Teitur)
Neon People
Architecture Wounds
Links:
Lampshade på MySpace
Ingen kommentarer:
Send en kommentar